Omtale

Birthe Markmann ser på verden og iagtager tomheden brede sig. Der er sammenfald, kold konfrontation og flugt, når mennesket er til stede. Men i det tomme rum kan der være smukt. Som om der alligevel er muligheder til stede. Hvis vi bare lagde mærke til de fine farveskift i en rå mur og det legende løb i tagstenskanten i "Forfald", birkebladenes elegante udstrøen sig selv på et bliktag i "Løvfald", et trappeløbs stramme velgørende linier i "Museumsparken" og "Indfald". Det er diskrete opfordringer til at få poesien ind i vort liv.
I "Børn- og ungeparken" sker det for den enlige cyklist. Hun er på vej ned ad bakken eller ind i billedet, cykler ind i et landskab, der nok er råt, men også givende med dets mærkværdige fladtkurvede grågrønne bakker og et ensomt knejsende træ med strittende seje gerne. Her går sind og rum i ét. Det sarte og barske i Birthe Markmanns billedsprog har fundet hinanden.

Kunsthistoriker mag. art. Gitte Tandrup
april 2008
Birthe Markmann | Aalborg SV  | Tlf.: 24437462